ilkjær optik søger endnu en optiker

På deltid eller fuldtid – vi er fleksible 

Vi leder efter den helt rigtige optiker med vores DNA.

Kunne du tænke dig at arbejde hos en ambitiøs optikerforretning, hvor der fokuseres på kvalitet, service og design? Så kunne du være optikeren, som vi søger til en fast stilling med tiltrædelse snarest muligt.  Vi kan tilbyde en særdeles attraktiv løn plus salgsbonus og rigtig gode arbejdsforhold. 

Om jobbet

Vi søger en ansvarsbevidst og initiativrig medarbejder, der har både erfaring og evne til at style med eksklusive brands.

Følgende kvalifikationer vægtes særligt højt:

  • Erfaring med styling

  • Salgskompetencer med lyst og evne til at lukke et salg 

  • Resultatorienteret indstilling med fokus på opnåelse af salgsmål

  • Sans og interesse for design og kvalitet 

  • Samarbejdsvillig holdspiller 

Basiskvalifikationer

  • Gode salgsevner

  • Uddannet optiker med solid faglig viden

  • Erfaring med værkstedsarbejde, tilretninger mv.

Om ilkjær

Fokus hos ilkjær er at give vores kunder en rigtig god oplevelse gennem en personlig, engageret og faglig betjening. Vi udvælger nøje vores brands og bruger meget tid på at udvælge netop de briller, vi mener, der kan være med til at gøre en forskel for vores kunder. Vi har kunder fra hele landet der kommer for at blive stylet på en professionel måde.

De optikerfaglige opgaver består af salg, refraktion, OCT, udmåling, værkstedsarbejde, tilpasning af både briller og evt. linser med udgangspunkt i et grundigt kendskab til butikkens produkter. 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. 

Ansøgning og CV med billede sendes til Helle Ilkjær på job@ilkjaer.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du naturligvis velkommen til at kontakte os.